Vores ydelser
På denne side har vi samlet en liste over de ydelser, vi tilbyder. Klik på plus-tegnet ud for de forskellige slags metoder og behandlingsformer for at læse mere om dem.
-
addAkupunktur:
Akupunktur er en alternativ behandlingsmetode fra Kina og andre dele af Fjernøsten, der bygger på anvendelsen af nåle, som stikkes ind i de såkaldte akupunkturpunkter. Akupunkturbehandlingen går ud på, at akupunktøren indsætter tynde nåle i bestemte punkter på patientens hud med det formål at forebygge eller behandle bestemte sygdomme. Ifølge den traditionelle kinesiske forklaring (som er omkring et par tusinde år gammel) siges akupunkturnålene at genoprette kroppens normale energibalance. Den traditionelle forklaring går ud på, at der findes 12 energibaner i kroppen – de såkaldte meridianer – som, har man fundet ud af, kan påvirkes positivt, når man indsætter disse nåle på bestemte steder på huden.
-
addCyriax:
Cyriax, også kaldet dyb tværmassage, er udviklet af englænderen James Cyriax og betegner et massagegreb, hvor fysioterapeuten bevæger en eller to fingre oven på hinanden og frem og tilbage på tværs af forskellige fibre i kroppen. Der trykkes præcist og kraftigt på de specifikke muskler, sener og ledbånd der har brug for behandling. Disse tryk medvirker, at blodgennemstrømningen øges, ophelingen stimuleres, bindevævet gøres mere fleksibelt, og – hvad der er formålet – at smerterne lindres.
-
addIdrætsfysioterapi:
Idrætsfysioterapi er målrettet behandling og genoptræning af patienten med idrætsrelaterede problemer eller smerter i kroppen. Det handler om, at fysioterapeuten og patienten i fællesskab lokaliserer skaden og derefter sætter den i sammenhæng med de specifikke krav, idrætten rummer. Herunder arbejder man også med forebyggelse, således at skaden ikke kommer til at gentage sig efterfølgende. Inden for idrætsfysioterapien stilles der forskellige krav til styrke, balance, koordination, stabilitet og mobilitet alt efter hvilken idræt, patienten dyrker, og på hvilket niveau han eller hun ønsker at være. Behandlingen retter sig konkret efter de mål, patienten har og tilpasses hans eller hendes egen fysiske formåen og form.
-
addKinesiotaping:
Kinesiotape, der også undertiden kaldes kinesiologitape, er en elastisk bomuldstape med acrylklæbemiddel, som man bruger til behandling af sportsskader og en række fysiske lidelser. Kinesiotape anvendes hovedsageligt i forbindelse med genoptræning og ømhed i muskler og sener, hvor tapen giver ekstra støtte og stabilitet, uden at det påvirker bevægelsesmønstret og blodcirkulationen. Kinesiotape bliver også hyppigt anvendt til skadeforebyggelse, da tapen kan bruges til at holde led på plads, således at man undgår skadelige yderpositioner.
-
addManuel terapi:
Betegnelsen Manuel terapi dækker forskellige teknikker, hvor fysioterapeuten med bestemte håndgreb undersøger og behandler specifikke strukturer i patientens krop, for eksempel led, muskler og bindevæv. Disse teknikker kunne eksempelvis være forskellige ledmobiliseringer (både traditionelle og de nye Mulligan teknikker), muscle energy techniques, manipulation og kraniosakralterapi.
-
addMckenzie (MDT):
McKenzie-metoden, også kendt som MDT (Mechanical Diagnosis and Therapy), er en omfattende behandlingsmetode, der primært bruges inden for fysioterapien. Den blev udviklet i 1950’erne af den newzealandske fysioterapeut Robin McKenzie, heraf navnet. McKenzie-metoden fokuserer hovedsageligt på selvhjælpsstrategier, hvor patienten selv yder den største indsats. Hér er fysioterapeutens rolle at støtte og hjælpe patienten med mere passive procedurer. Metodens grundlægger Robin McKenzie mente, at netop selvhjælp og -behandling er den bedste vej at gå for at opnå en vedvarende forbedring af ryg- og nakkesmerter.
-
addMTT:
MTT, som står for Medicinsk Træningsterapi, blev udviklet af fysioterapeut og manuel terapeut Oddvar Holten fra Norge i 1960’erne. MTT er aktiv rehabilitering, der har til formål at genoptræne patienter fra adskillige sundhedsfaglige specialer som f.eks. ortopædi, reumatologi, neurologi og medicin. Med doserede øvelser sættes patienten i gang med et aktivt og individuelt tilpasset genoptræningsprogram med det formål at blive behandlet for smerte, nedsat stabilitet og bevægelighed. Man fokuserer i høj grad på at forøge udholdenhed og styrke, således at patienten bedres i sine daglige funktioner i hverdagen.
-
addMulligan:
Mulligan-metoden er opfundet og udviklet af fysioterapeuten Brian Mulligan fra New Zealand. Metoden er en del af Manuel terapiens tilgang til undersøgelse og behandling af gener i bevægeapparatet, det vil sige kropsregioner såsom ryg, nakke, skulder og fødder. Det, der er specielt ved Mulligan-metoden, sammenlignet med andre metoder, er dens øjeblikkelige virkning, som man oplever, når metoden er komplet tilpasset den enkelte patients problem. Behandling med denne metode sparer derfor ofte patienten for et langvarigt behandlingsforløb, og sommetider bruges metoden i kombination med andre som eksempelvis Mckenzie, Maitland, øvelsesterapi og andet.
-
addRAH:
RAH (Reciprok Antagonist Hæmning) er en behandlingsform, som især er velegnet til sportsskader, knæskader, smerter i lænd, tennisalbuer, ”frossen” skulder og lignende. Behandlingsformen går ud på, at fysioterapeuten lægger modstand mod den svage muskel, hvilket kan udløse en reflektorisk afslapning af den stramme og forkortede eller overspændte muskel (antagonisten). Efterfølgende udspændes den stramme muskel (passivt), hvorved den kan opnå sin normale hvilelængde, og overaktiviteten kan mindskes. Herefter gentages teknikken, indtil der viser sig en bedring. Ligesom det er tilfældet med Mulligan-metoden, er det karakteristisk for RAH-behandlingsformen, at bedringen også hér forekommer med det samme.
Har du tvivl eller spørgsmål omkring vores ydelser, eller ønsker du at starte allerede i morgen, er du mere end velkommen til enten at ringe eller skrive til os.
Kontakt os